Køberrådgivning – Fredericia

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) er en større by i Sydjylland ved Lillebælt med 40.461 indbyggere (2017). Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en militær fæstning, hvilket man stadig kan fornemme ved at besøge byen i dag. Byens gader ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Køberrådgivning og Skødeskrivning Fredericia

Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter takket være beliggenheden, hvor motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet, og har et stærkt erhvervsliv med tilstedeværelse af nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger huse til flere store spillere på energiområdet med hovedkontorer for bl.a. DONG Energy, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov.

Fæstningen i Fredericia har haft stor betydning i Danmarkshistorien. Det mest kendte er udfaldet fra Fredericia i 1849, som var en stor militærsejr for Danmark. Hvert år fejres 6. juli dagene til minde om sejren. Militæret har stadig tilknytning til byen, idet Telegrafregimentet holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.

 

Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Jacob Bjerregaard
Region: Region Syddanmark
Kommune: Fredericia Kommune
Grundlagt: 1650 som fæstningsby af Frederik III
Demografi
Fredericia by: 40.461 (2017)
Kommunen: 50.868 (2017)
 – Areal: 134,46 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.fredericia.dk

Billeder lånt fra Wikipedia.

KØBERRÅDGIVNING PRIS FRA KUN KR. 3.995,-