Hvad er en ”Refusionsopgørelse” ?
Refusionsopgørelsen er en opgørelse over forskellige løbende indtægter eller udgifter ved ejendommen opgjort på overtagelsesdagen. ( forudsat andet ikke er aftalt)
De poster, der typisk indgår i en refusionsopgørelse er:
- Ejendomsskat
- Grundejerforeningskontingent
- Oliebeholdning
- Vand- og vandafledningsafgift
- Fællesudgifter
Man kan ikke medtage kompensationsbeløb for eventuelle fejl og mangler i refusionsopgørelsen, medmindre parterne har aftalt det.
Begge parter godkender refusionsopgørelsen inden for en aftalt frist, og refusionssaldoen skal betales inden handelen afsluttes.
I handler hvor det er sælgers mægler der udarbejder refusionsopgørelsen er det vigtigt at køber har en rådgiver der gennemgår og godkender refusionsopgørelsen og dokumentationen hertil inden skødet underskrives af køber.
Hvad er tinglysning?
Pris På Skøde – 3,995.-
Kort fortalt er tinglysning den måde, man offentligt registrerer en rettighed på.
Tinglysning af en fast ejendom er den offentlige registrering af rettighederne over ejendommen. Når vi tinglyser din ejendom, sikrer du dig dermed dine rettigheder, dvs. ejendomsretten (skøder) eller panteretten og begrænsende rettigheder (eksempelvis, servitutter) over ejendommen.
Når man tinglyser, offentliggør man for alverden, hvem der har hvilke rettigheder over og kravet på fast en ejendom. På den måde kan en køber af en ejendom sikre sig mod, at sælger ikke samtidig sælger ejendommen til en anden, at sælger nu også reelt ejer ejendommen og ikke har pantsat det meste af den til anden part.
Når et skøde er tinglyst, bliver alle rettigheder og forpligtelser overdraget fra sælger til køber. Et tinglyst skøde betyder derfor, at du officielt ejer huset.
Hvad er et digitalt skøde og digital tinglysning?
Pris På Skøde – 3,995.-
Skødeskrivning og tinglysning foregår i dag digitalt. Overgangen til digital tinglysning skete 8. september 2009. Tingbøgerne er nu samlet i én elektronisk tingbog som kan tilgås viatinglysning.dk.
Siden 2009, har alle skøder derfor skullet laves digitalt viatinglysning.dk. Skødet laves af den der berigtiger handlen, hvorefter køber og sælger kan underskrive skødet med nemid eller digital signatur.
Når skødet er underskrevet digitalt, sørger den der berigtiger handlen for at skødet anmeldes til digital tinglysning ved tinglysningsretten.
Rent fysisk er tinglysningsretten beliggende i Hobro, hvor tinglysningsrettens medarbejdere styrer tinglysningsarbejdet. De fleste skøder tinglyses direkte elektronisk, men visse typer af skøder kræver stadig en manuel behandling af en medarbejder fra tinglysningsretten.
I handler hvor det er sælgers mægler der berigtiger handlen er det derfor vigtigt at køber har en rådgiver der gennemgår skødet / prøvetinglysningen og godkender denne inden skødet underskrives af køber. Pris På Skøde – 3,995.-