Køberrådgivning – Sønderborg
Sønderborg (tysk: Sonderburg, sønderjysk: Synneborre) er en by og købstad i Sønderjylland med 27.419 indbyggere (2015)[1] på begge sider af Alssund. Størstedelen på Alssiden, forbundet af Kong Christian X’s Bro og den nordligere Alssundbro. Den er Sønderjyllands største by og er vokset op omkringSønderborg Slot, der blev anlagt lidt før år 1200. Arkæologiske udgravninger forskellige steder i byen viser middelalderens Sønderborg på Humletorvet.
Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet, hvor Sønderborg-skibe sejlede i hele Østersøen med varer fra Als. Det preussiske bombardement i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg, hvor mere end 80 procent af byens huse nedbrændte eller blev beskadiget. Genopbygningen skete langsomt, og først efter 1900 voksede befolkningstallet mærkbart bl.a. på grund af tysk tilflytning.
Sønderjylland hørte 1864-1920 til Tyskland, og byen mistede mange borgere, som udvandrede til Danmark. Til gengæld fik Sønderborg flere tyske militære institutioner, og byens industri og handel udvikledes yderligere. Efter Genforeningen i 1920udvandrede en del tyskere, og befolkningstallet faldt igen fra 11.500 før 1. verdenskrig til 8.500 i 1921. Havnen og vejnettet blev udbygget, og Christian X’s Bro afløste den gamle pontonbro. Byen voksede især efter 2. verdenskrig, og fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet Haderslev og var blevet Sønderjyllands største by. Halvdelen af byens indbyggere var beskæftiget inden for håndværk og industri i 1960, og navnlig metal– og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene.
I 1970 mistede Sønderborg ved kommunalreformen sin status som amtssædeby, og indbyggertallet faldt indtil midten af 1980’erne, hvorefter udviklingen vendte.
Sønderborgområdet rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, levnedsmiddel og tekstilindustri og har mange uddannelsessteder og kollegier. Syddansk Universitet i Sønderborg udbyder bl.a. erhvervsøkonomi, erhvervssprog ogingeniøruddannelser, og desuden findes der bl.a. Sønderborg Idrætshøjskole, kunstskole og Den Sønderjyske Sygeplejeskole. Byen er endvidere hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderborg Sygehus er byens største arbejdsplads med 1.500 ansatte.
Sønderborg er hovedby i Sønderborg Kommune der hører under Region Syddanmark.
Billig Skødeskrivning
Overblik | |
---|---|
Land: | Danmark |
Borgmester: | Erik Lauritzen (S) |
Grundlagt: | år 1256 |
Postnr.: | 6400 Sønderborg |
Demografi | |
Sønderborg by: | 27.419[1](2015) |
Kommunen: | 74.937[1](2015) |
– Areal: | 496,57 km² |
Tidszone: | UTC +1 |
Hjemmeside: | www.sonderborg.dk |