Landejendom Slagelse

Slagelse
 

Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca. 90 km fra København med 33.777 indbyggere (2018). Det er en af Danmarks ældste byer. Byen er Sjællands ottendestørste og ligger i Slagelse Kommune, der hører under Region Sjælland.

Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med Vestsjællandscentret som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger Antvorskov Kaserne, hvor Gardehusarregimentet holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner.

Midt i byen ligger en af de ældste teglstenskirker i Danmark, nemlig Sankt Mikkels Kirke bygget i 1300-tallet, og i den sydlige ende af byen ligger ruinerne af Antvorskov Kloster, der blev overdraget til munkeordenen johanniterne i 1164 af kong Valdemar den Store. Desuden findes et museum og ringborgen Trelleborg findes få kilometer fra byens centrum.

Billeder lånt af Wikipedia.