Landejendom Sorø

Sorø

Sorø ligger på Midtsjælland og har 7.958 indbyggere (2018). Navnet kommer af Sor Ø, da det oprindelige munkekloster lå på et landområde omkranset af sø og mose. Byen er i de ældste kilder benævnt Sor. Andre mener, at navnet er en afledning af det olddanske sør, der betyder “dynd”, men kan også have betydningen “dyndet ved søen”. Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største. Den sydlige bydel hedder Frederiksberg og den nordlige Pedersborg. På Frederiksberg ligger Sorø station med jernbaneforbindelse mod øst og vest. Tidligere var der jernbane mod nord, Veddebanen, med bl.a. stop i Pedersborg.

Sorø er regionshovedby i Region Sjælland. Byen befinder sig forholdsvis tæt på motorvej E20 og har således gode adgangsveje til hovedstaden (ca. 1 time). Der er 13 kilometer til Dianalund, 15 til Slagelse, 16 til Ringsted, 29 til Næstved, 33 til Korsør og 36 kilometer til Holbæk.

Billeder lånt af Wikipedia.